Problematisk at øge grødeskæringen i Gudenåen

Af Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk Bragt i Midtjyllands Avis den 19.11.2015

Det er dybt problematisk, at der er igangsat endnu en grødeskæringen, endda i den strengest beskyttede del af Gudenåen mellem Silkeborg og Kongensbro. Et er, at grødeskæring gør skade på åens plante- og dyreliv og sandsynligvis er i strid med national og international beskyttelse. Noget andet er, at al erfaring og evidens viser, at øget grødeskæring giver flere problemer med oversvømmelser.

En undersøgelse af ikke mindre end 3086 grødeskæringer i 126 mellemstore danske vandløb fra Aarhus Universitet viser (Altinget.dk 30. april 2015: Forsker: Intensiv grødeskæring er som at tisse i bukserne), at der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte der skæres grøde, og hvor hurtigt vandstanden stiger i de enkelte vandløb. Problemet er, at kun de hurtigst voksende planter overlever, hvilket får vandløbene til at lukke endnu hurtigere til.

Det kan ikke udelukkes, at åen allerede nu er begyndt at reagere negativt på den øgede skæring, som har fundet sted sidste år og i år. Selvfølgelig kan man opgrave og foretage en så hårdhændet oprensning af et vandløb, at vandet løber hurtigere i dele af det, men al national og international erfaring viser så også, at en sådan behandling skaber endnu voldsommere oversvømmelser nedstrøms, fordi vandet løber alt for hurtigt. Derfor er er den eneste løsning at styre oversvømmelserne med langsomme vandløb – kort sagt at give plads til naturlig dynamik og vandet i vores ådale.

Vil man begrænse mængden af vand i ådalene, er det tilstrømningen fra oplandet, der skal tages hånd om. Store monotone marker med etårige afgrøder som majs og korn kan ikke holde på vandet, modsat naturområder, hvor den naturlige vegetation holder vandet, hvor det falder. Yderligere så har de ådalsnære markerne svært ved at holde på jorden, som skylles ud i vandløbene og trækker sprøjtegift og næringsstoffer med sig, til skade for åernes dyreliv og vandføringsevne. Det ses tydeligt på mange af vandløbene i oplandet til Gudenåen, som mudrer til efter kraftig regn. Tilstrømningen af vand fra nye veje og byområder bør også begrænses.

Oversvømmelserne er altså i vid udstrækning en selvskabt “plage”, fordi vi tillader, at landskabet behandles på en måde, så der ikke er plads til natur og naturlig dynamik. Øget grødeskæring er ikke kun uhensigtsmæssigt i forhold til at løse et politisk skabt problem, men skader også naturen og forsøget på at bremse tabet af plante- og dyrearter i Danmark.